Pizza på bagestål

Jeg er kommet med i en gruppe på FB for pizzanørder. Jeg er nok ikke rigtig pizzanørd men det er nu meget sjovt at udvikle det lidt så det forsøger jeg når jeg har tid.

Jeg har i lang tid brugt mit bagestål til at bage alt slags brød på. Mine pizza’er er blevet super gode men jeg har fået et par fif i FB gruppen jeg har prøvet af.

Placering af bagestål og varme. Jeg kører nu på mellem 275-300 grader og et program på min ovn der hedder “turbogrill”. For mig at se er det grill og varmluft.

Jeg placerer bagestålet højt i ovnen og jeg forvarmer stålet 45 min.

Vedr. dejen så findes der mange meninger om det, men I får alligevel den jeg blev inspireret af på FB gruppen.

Det skal du bruge:

– 650 g Vand
– 100 g Olie (jeg bruger olivenolie)
– 700 g Tipo 00
– 300 g Durum
– 20 g Gær
– 25 g Salt

Sådan gør du:

  • Kom vand og gær i røremaskinen og kør indtil gæren er opløst.
  • Kom olien i
  • Kom mel i og rør på lav hastighed i 4 min.
  • Rør videre i 6 min. Ved høj hastighed
  • Kom salt i og rør videre i 4 min. Ved lav hastighed
  • Kom viskestykke over og koldhæv dejen i min. 8 timer og op til ca. 72 timer.
  • Tag dejen ud og lav boller af ca. 250g (ælt dem ikke men fold dem blot runde ved at folde ind under.)
  • Læg dem på noget durummel med et fugtigt viskestykke over i min. 45 min. (Jeg har forsøgt med at komme dem i en bradepande med låg. Det virker også fint.)
  • Tænd ovnen på mellem 275-300 grader med din pizzasten eller stål i.
  • Form dejen til en pizza og kom valgfri fyld på. Start indefra og arbejd dig ud ad så du får presset luften ud i kanten. Brug aldrig kagerulle. (Det kræver lidt forsøg før det ligger i fingrene.)
Julepizza med and og rødkål
Super lækker og sprød bund

Unboxing NJORD kokkenkniv fra ANSØ of DENMARK

For ca. 2 måneder besluttede jeg mig for at købe en ordentlig kniv til køkkenet.

Vi havde nogle knive der var ok, men også lidt irriterende. I ved sådan at når du skærer en tomat så skal du lige give den ekstra gas for at komme gennem skindet.

Men Corona krise og for meget tid hjemme gjorde at beslutningen blev taget til investeringen. 😉 Jeg surfede lidt på nettet og læste anmeldelser på diverse knive.

Jeg faldt over ANSØ of Denmark som jeg vidste lavede lommeknive og jagt knive. Hans NJORD serie så super fede ud derfor skrev jeg til til Jens fra ANSØ og han anbefalede at jeg valgte kokkekniven.

Jens producerer sine knive tæt på hvor jeg bor derfor tilbød han at jeg kunne komme ud forbi og se og føle om det var noget for mig. Efter st have set den var jeg ikke i tvivl. Fantastisk håndværk lavet af et firma med en enorm passion for at producerer kvalitets knive.

Ugen efter hentede jeg min nye kniv. Lad mig bare sige at efter at have brugt kniven et par gange havde jeg meget svært ved at fatte at jeg ikke havde købt den for mange år siden.

6 stjerner herfra ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

NJORD Kokkekniv fra ANSØ of Denmark

Choko-Cookies

18 stk.

Det skal du bruge:

260 g brun farin
3 tsk vaniljesukker
3 æg
1 tsk salt
1/2 tsk natron
2 tsk bagepulver med top
240 g hvedemel
2 spsk kakao
100 g hvid chokolade
100 g mælke chokolade
1 dl smeltet smør

Sådan gør du:

Pisk farin, vanilje og æg et par minutter, til blandingen er lys og luftig.
Tilsæt sigtet mel, kakao, bagepulver, natron og salt, og pisk det hele sammen.
Bland herefter grofthakket chokolade og smør i, til en jævn blanding opnås.
Bland smøren godt ind i dejen, ved at vende godt med en dejskraber.
Stil dejen på køl en times tid, så den bliver nemmere at arbejde med.
Tænd ovnen 175°. Tag dejen ud i stuetemperatur, fordel cookie-klatter med to skeer, på en bageplade.
Det passer, hvis du kan have 9 cookies på en bageplade. Ikke tryk, ikke mas, bare sæt dem i ovnen.
Bag kagerne i 12-16 minutter. Lad kagerne falde sammen 5 minutter på bagepladen,og flyt dem derefter over på en rist.

Drømmekage (8 personer)

Det skal du bruge:

  • 300g. sukker
  • 5 æg
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 300g. hvedemel
  • 3 tsk. bagepulver
  • 2 dl. mælk
  • 75g. smør

Kokos topping:

  • 125g. smør
  • 100g. marcipan
  • 200g. kokosmel
  • 250g. brun farin
  • 1 dl. mælk

Sådan gør du:

Vaniljesukker, æg og sukker piskes sammen til den er luftig. (jeg giver det ca. 10 min. med håndmixer på fuld kraft.)

Bagepulver og mel kommes i en skål og blandes sammen. Vend det forsigtig i dejen gennem en sigte så det ikke klumper.

Mælk og smør varmes og blandes i dejen. Hæld dejen i en form og bag den i ca. 20 min. ved 180 grader. (varmluft)

Kokos topping

Smelt smør i en gryde og kom brun farin, mælk og kokosmel i. Kog det op og held det over kagen. Bag den i 5 min. ved 225 grader (varmluft)

Boller (salt og peber)

Det skal du bruge: (ca. 15 boller)

  • 25g gær
  • 5dl lunken vand
  • 2 tsk. salt
  • 1 Æg
  • 150g. Grahamsmel
  • 500g. Hvedemel
  • Æg til pensling

Sådan gør du:

  • Opløs gær i vandet
  • Hæld de øvrige ingredienser i en skål og rør det sammen
  • Hæld det lidt efter lidt i røremaskinen.
  • Lad det ælte min. 10 min.
  • Dejen må gerne være en lille smule klistret.
  • Lad dejen hæve et lunt sted i 30 min. med et vådt viskestykke over.
  • Fordel dejen ud på den bageplade med bagepapir i en stor firkant. Alternativ kan de kommes i et ildfast fad.
  • Skær ud til ønskede antal boller. Dyp evt. kniv i de ægget til pensling så er det nemmere at skære.
  • Pensel med æg.
  • Lad det efterhæve i 30 min.
  • Jeg dryssede salt og peber på halvdelen af dejen.
  • Bag i 30-35 min. ved 220 grader uden varmluft

Kanel gifler/snegle (ca. 20 stk.)

Det skal du bruge:

Dej:

  • 400 g mel
  • 100 g smør
  • 30 g sukker
  • 25 g gær
  • 2 æg
  • 1 dl mælk

Remonce:

  • 100 g smør
  • 200 g brun farin
  • 2 spsk kanel

Sådan gør du:

Dej:

  • Opløs gæren i mælken og bland resten i. (mel til sidst)
  • Ælt dejen i ca. 10 min.
  • Rul dejen ud til så stor en firkant som muligt.
  • Fordel remoncen hen over.
  • Rul sammen til en pølse.
  • Skær ud i skiver ca. 2-3 cm.
  • Kom dem på en bradepande.
  • Lad dem hæve 30 min.
  • Bag ved 180 grader i ca. 15min.

Remonce:

  • Smelt smørret. Rør farin og kanel i. (remonce må gerne køles lidt ned inden den smøres på)

Bearnaise (Sous Vide)

Det skal du bruge:

  • 100g. Smør
  • 1 æggeblomme
  • 1 spsk. bearnaise essens
  • Estragon

Skal du bruge mere ganger du bare ingredienserne op. 🙂

Sådan gør du:

  • Kom smør, æggeblomme og essens i en vakuumpose sammen med en ske (til at holde den under vandoverfladen)
  • Hvis det er muligt undgå at æggeblommerne sprænger.
  • Pres så meget luft ud af posen og svejs den.
  • Kom den i karet ved max. 60 grader i 30 min.
  • Tag den op og hæld indholdet forsigtigt i en slank beholder og blend med stavblenderen, startende fra bunden af beholderen og træk stille op.
  • Tilsæt estragon efter blendning.

Franskbrød (Stegeso)

Fru Ulrich har købt sig en stegeso så hun kan lave gammeldaws oksesteg. Den kunne jeg da lige prøve til at lave et lækkert franskbrød.

Blev det godt??? Jeps det skal I så gange op.

Det skal du bruge:

  • 1 stk. Stegeso
  • 550 g. Hvedemel
  • 4 1/2 dl. vand
  • 1 spsk. Salt
  • 10 g. gær

Sådan gør du:

  • Bland salt og mel i en skål. Det er vigtigt du blander salten godt med melen da salten stopper gæringsprocessen og det er vi ikke interesseret i.
  • Opløs gæren i vandet. Gerne i en røremaskine.
  • Tilsæt melen lidt efter lidt i røremaskinen og lad den ælte i ca. 20 min. (Lav hastighed)
  • Kom Wita wrap over og prik 4 små huller i den.
  • Stil den på køkkenbordet i 10-14 timer.
  • Tag dejen ud af skålen og form det til et brød. (brug gerne meget mel på bordet.) Jeg bruger majsmel. Du skal ikke slå dejen ned men blot forme det så det passer i stegesoen.
  • Inden bagning kom vand i lågen og bunden af stegesoen. (min 15 min.)
  • Tænd  Ovnen på 250 grader og kom stregesoen ind uden dejen i 15 min.
  • Kom dejen forsigtig over i stegesoen, lig låget på og bag det i 25 min. (Varmluft)
  • Tag låget af og bag uden låg i yderligere ca. 15 min. (Uden varmluft)
  • Tag det ud når det har den rigtige farve efter din smag 😉