Havia Cilindro PC90

Vi har brugt lidt tid til at finde en saunaovn der passede til vores sauna og behov.

Den første vi havde var en Nordkap 6kw og det gjorde det meget godt, dog ikke optimal til gus og vand.

Da der gik et varmelegeme skiftede vi til en Nordkap 9kw og det fungerede bedre i forhold til varmestyring.

Da den var slidt op gik vi efter en der passede bedre til gus og vand. Valget faldt på Harvia Cilindro PC90 (9kw) der kan indeholde 80kg sten.

Den blev valgt både ud fra pris og behov.

Den har vi kørt med siden og med alm. saunasten, som er blevet skiftet hvert år.

I år har vi så opgraderet til Kerkes sten som har en længere levetid og skulle være bedre i forhold til støv og varmeudnyttelse.

Vi har nu kørt gus en håndfuld gange med de nye sten, og det mest imponerende ved dem er at det tager 30 minutter kortere at varme til 80 grader.

Jeg kan ikke vurdere i forhold til gus og damp men de virker som de skal.

Jeg er ikke imponeret af udseende, naturstenene er markant pænere efter min mening.