Cozze 17” Spin (Gas)

Jeg har nu haft min Cozze 17” Spin pizzaovn i ca. 6 måneder.

Jeg har tidligere lavet pizza i ovnen på et bagestål. Den primære grund til jeg ikke ville have en pizzaovn var at min terrasse er på modsatte side af huset i forhold til vores køkken.

Dog var jeg ikke tilfreds med kvaliteten i ovnen, så derfor gav jeg den et skud med en gasovn på terrassen.

Her 6 måneder senere må jeg erkende at ovnen ikke komme i nærheden af Cozze kvaliteten på pizzaerne.

Jeg arbejder stadig på varmen og evnen til at ramme den helt rigtige tid og temperatur. Jeg har købt en Biscottosten til den i stedet for den det var med. Det er virkelig godt givet ud, den er markant nemmere at styre vedr. varmen og fungere bedre når der skal laves flere pizzaer lige efter hinanden.

En af de store fejl jeg sommetider laver, er at ovnen ikke får lov at varme ordentligt op og derfor bliver stenen ikke ordentligt varm.

Jeg tænder min. 30 minutter før første pizza kommer i.

Pizzadej:

Det skal du bruge:

– 650g Vand (27 grader)
– 50g Olie (jeg bruger olivenolie)
– 1000g Tipo 00
– 20g Gær
– 35g Salt

Sådan gør du:

  • Kom vand og gær i røremaskinen og kør indtil gæren er opløst.
  • Kom olien i
  • Kom mel i og rør på lav hastighed i 10 min.
  • Kom salt i og rør videre i 4 min. Ved lav hastighed
  • Lav boller af ca. 250g (ælt dem ikke, men fold dem blot runde ved at folde ind under.)
  • Jeg kommer dem typisk i bøtter med låg enkeltvis. (Jeg har forsøgt med at komme dem i en bradepande med låg. Det virker også fint.)
  • I køleskabet
  • Dejen er bedst hvis de står på køl til dagen efter. Har også brugt det 48-72 timer efter.
  • Tag dejen ud og stil den på køkkenbordet minimum 60 min. før du skal bage pizzaerne.
  • Form dejen til en pizza og kom valgfri fyld på. Start indefra og arbejd dig ud ad så du får presset luften ud i kanten. Brug aldrig kagerulle. (Det kræver lidt forsøg før det ligger i fingrene.)

Drømmekage (8 personer)

Det skal du bruge:

  • 300g. sukker
  • 5 æg
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 300g. hvedemel
  • 3 tsk. bagepulver
  • 2 dl. mælk
  • 75g. smør

Kokos topping:

  • 125g. smør
  • 100g. marcipan
  • 200g. kokosmel
  • 250g. brun farin
  • 1 dl. mælk

Sådan gør du:

Vaniljesukker, æg og sukker piskes sammen til den er luftig. (jeg giver det ca. 10 min. med håndmixer på fuld kraft.)

Bagepulver og mel kommes i en skål og blandes sammen. Vend det forsigtig i dejen gennem en sigte så det ikke klumper.

Mælk og smør varmes og blandes i dejen. Hæld dejen i en form og bag den i ca. 20 min. ved 180 grader. (varmluft)

Kokos topping

Smelt smør i en gryde og kom brun farin, mælk og kokosmel i. Kog det op og held det over kagen. Bag den i 5 min. ved 225 grader (varmluft)

Boller (salt og peber)

Det skal du bruge: (ca. 15 boller)

  • 25g gær
  • 5dl lunken vand
  • 2 tsk. salt
  • 1 Æg
  • 150g. Grahamsmel
  • 500g. Hvedemel
  • Æg til pensling

Sådan gør du:

  • Opløs gær i vandet
  • Hæld de øvrige ingredienser i en skål og rør det sammen
  • Hæld det lidt efter lidt i røremaskinen.
  • Lad det ælte min. 10 min.
  • Dejen må gerne være en lille smule klistret.
  • Lad dejen hæve et lunt sted i 30 min. med et vådt viskestykke over.
  • Fordel dejen ud på den bageplade med bagepapir i en stor firkant. Alternativ kan de kommes i et ildfast fad.
  • Skær ud til ønskede antal boller. Dyp evt. kniv i de ægget til pensling så er det nemmere at skære.
  • Pensel med æg.
  • Lad det efterhæve i 30 min.
  • Jeg dryssede salt og peber på halvdelen af dejen.
  • Bag i 30-35 min. ved 220 grader uden varmluft

Kanel gifler/snegle (ca. 20 stk.)

Det skal du bruge:

Dej:

  • 400 g mel
  • 100 g smør
  • 30 g sukker
  • 25 g gær
  • 2 æg
  • 1 dl mælk

Remonce:

  • 100 g smør
  • 200 g brun farin
  • 2 spsk kanel

Sådan gør du:

Dej:

  • Opløs gæren i mælken og bland resten i. (mel til sidst)
  • Ælt dejen i ca. 10 min.
  • Rul dejen ud til så stor en firkant som muligt.
  • Fordel remoncen hen over.
  • Rul sammen til en pølse.
  • Skær ud i skiver ca. 2-3 cm.
  • Kom dem på en bradepande.
  • Lad dem hæve 30 min.
  • Bag ved 180 grader i ca. 15min.

Remonce:

  • Smelt smørret. Rør farin og kanel i. (remonce må gerne køles lidt ned inden den smøres på)

Franskbrød (Stegeso)

Fru Ulrich har købt sig en stegeso så hun kan lave gammeldaws oksesteg. Den kunne jeg da lige prøve til at lave et lækkert franskbrød.

Blev det godt??? Jeps det skal I så gange op.

Det skal du bruge:

  • 1 stk. Stegeso
  • 550 g. Hvedemel
  • 4 1/2 dl. vand
  • 1 spsk. Salt
  • 10 g. gær

Sådan gør du:

  • Bland salt og mel i en skål. Det er vigtigt du blander salten godt med melen da salten stopper gæringsprocessen og det er vi ikke interesseret i.
  • Opløs gæren i vandet. Gerne i en røremaskine.
  • Tilsæt melen lidt efter lidt i røremaskinen og lad den ælte i ca. 20 min. (Lav hastighed)
  • Kom Wita wrap over og prik 4 små huller i den.
  • Stil den på køkkenbordet i 10-14 timer.
  • Tag dejen ud af skålen og form det til et brød. (brug gerne meget mel på bordet.) Jeg bruger majsmel. Du skal ikke slå dejen ned men blot forme det så det passer i stegesoen.
  • Inden bagning kom vand i lågen og bunden af stegesoen. (min 15 min.)
  • Tænd  Ovnen på 250 grader og kom stregesoen ind uden dejen i 15 min.
  • Kom dejen forsigtig over i stegesoen, lig låget på og bag det i 25 min. (Varmluft)
  • Tag låget af og bag uden låg i yderligere ca. 15 min. (Uden varmluft)
  • Tag det ud når det har den rigtige farve efter din smag 😉